Hvad betyder skæv penis (peyronies)?

Peyronies sygdom er den lægefaglige betegnelse for det, vi i dagligdags sprog kalder ”Krummerik” – altså en penis, som krummer til den ene side, fremad eller bagud under rejsning. 

Indholdsfortegnelse

Hvad er Peyronies?

Denne tilstand kan vanskeliggøre samleje eller føre til såvel smerter ved erektion som erektil dysfunktion. 

Mange mænd er født med en skæv penis, men tilstanden kan lige så vel udvikle sig i voksenalderen. Og her er Peyronies sygdom den hyppigste årsag.

Hvordan opstår Peyronies sygdom?

Der kan være flere forskellige årsager til, at man udvikler Peyronies sygdom. Hovedårsagen til udvikling af skævhed i penis er dannelse af plak, altså hårde, fibrøse vævsaflejringer inden i penis, som kan føre til en række symptomer.

Plakken i Peyronies sygdom består af fibrøst væv, som er meget forskelligt fra det elastiske og svampede væv, der normalt findes i penis. Dette fibrøse væv er stivere og mindre fleksibelt. Plakken udvikler sig typisk langs skaftet af penis, ofte på den øvre eller nedre side. I nogle tilfælde kan plakken være placeret rundt omkring penis, hvilket kan føre til mere komplekse krumninger eller deformiteter.

Det er endnu uklart hvorfor denne plakdannelse opstår, men det antages, at gentagne skader, som kan forekomme under seksuel aktivitet eller eventuelt sport, kan føre til intern blødning og inflammation. Over tid kan denne gentagne skade resultere i arvævsdannelse.

Få hjælp til skæv penis

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du, døjer med kosmetiske problemer forårsaget af skæv penis, har vanskeligt ved at gennemføre samleje på grund af krummerik eller har smerter eller rejsningsproblemer fordi din penis er krum eller skæv. Kontakt os og få uforpligtende rådgivning.

Symptomer på Peyronies

Peyronies udmønter sig primært i krumning af penis. Når plakken hærder, mister det berørte område af penis sin fleksibilitet. Dette kan føre til unormal krumning, især under erektion, da resten af penis udvides normalt, mens det område, der er påvirket af plakken, ikke gør det. 

Mange mænd oplever smerte i penis, særligt under erektioner, i de tidlige stadier af Peyronies sygdom. Dette skyldes ofte strækningen af det fibrøse væv. Plakken kan også forstyrre normal blodgennemstrømning i penis, hvilket kan medføre erektionsproblemer.

Hvordan diagnosticeres Peyronies sygdom?

Diagnosen af Peyronies sygdom er primært baseret på en medicinsk evaluering, som omfatter både en fysisk undersøgelse og en gennemgang af patientens medicinske historie. Denne proces er afgørende for at fastslå tilstedeværelsen af sygdommen, vurdere dens sværhedsgrad og planlægge den mest passende behandling.

Under den fysiske undersøgelse vil lægen forsigtigt føle (palpere) penis for at identificere områder af hårdt, fibrøst væv, kendt som plak. Denne plak er karakteristisk for Peyronies sygdom og kan ofte mærkes som hårde kugler eller knudret væv under huden på penis, selv når penis ikke er erigeret.

Lægen vil også vurdere graden og retningen af krumningen af penis, som kan være mest tydelig under erektion. Dette kan kræve, at patienten bringer fotografier af den erigerede penis eller en induceret erektion under konsultationen.

Lægen vil spørge til eventuelle smerter, problemer med seksuel funktion, og hvordan tilstanden påvirker patientens livskvalitet. Diskussion af eventuelle tidligere skader på penis og eksisterende medicinske tilstande, der kan bidrage til udviklingen af Peyronies sygdom. I nogle tilfælde kan en ultralydsscanning af penis være nødvendig for at få et mere detaljeret billede af plakken og for at vurdere blodgennemstrømningen i penis.

Lige som det er tilfældet med rejsningsbesvær er det at være udstyret med en ”krummerik” ofte tabubelagt og forbundet med stor skam for den berørte. Derfor er det ikke alle mænd med Peyronies sygdom, der opsøger behandling eller rådgivning hos lægen – og det er faktisk synd.

Med den rette behandling vil selv en meget krum penis nemlig sagtens kunne genvinde sit funktionsniveau. Og vælger du eksempelvis ShockWave behandling af skæv penis, vil du samtidig kunne komme eventuelle rejsningsproblemer til livs.

Kan man behandle Peyronies?

Det er muligt at behandle Peyronies sygdom på flere forskellige måder. Hvilken måde, man vælger, vil komme an på sværhedsgraden af tilstanden.

I nogle tilfælde kan medicin anvendes til at reducere størrelsen af plakken eller lindre symptomerne på Peyronies sygdom. Medicinsk behandling af skæv penis oftest effektiv i de tidlige stadier af Peyronies sygdom, før plakken bliver for hård.

Den medicinske behandling kan bestå af injektionsterapi, hvor et præparat kendt som Kollagenase Clostridium Histolyticum (Xiaflex) indsprøjtes direkte ind i plakken og virker ved at bryde ned kollagenet i arvævet, hvilket kan hjælpe med at reducere krumningen og forbedre funktionen. Præparater såsom binyrebarkhormon eller Verapamil – en calciumkanalblokker, der normalt bruges til at behandle højt blodtryk – kan også anvendes i forbindelse med behandling af Peyronies sygdom.

ShockWave behandling af skæv penis

Blandt de mere populære muligheder for behandling af Peyronies sygdom finder vi ShockWave terapi, også kendt som lavintensitets ShockWave terapi (LiSWT). Denne form for behandling har vist sig lovende i forbindelse med behandling af forskellige tilstande relateret til seksuel sundhed, herunder erektil dysfunktion samt skævhed af penis forårsaget af Peyronies sygdom.

Denne ikke-invasive behandlingsform anvender lydbølger til at stimulere helingsprocesser i penisvævet, ved at udsende lavintensitets lydbølger ind i penisvævet. Disse bølger stimulerer vævsreparation og celleforøgelse ved at fremme dannelsen af nye blodkar (angiogenese) og forbedre blodgennemstrømningen.

I tilfælde af Peyronies sygdom, hvor krumningen skyldes hårde plakaflejringer (arvæv), kan ShockWave terapi hjælpe med at nedbryde dette arvæv og reducere skævheden. Behandlingen fokuserer på de områder af penis, hvor arvæv har dannet sig. Ved regelmæssige behandlinger kan ShockWave terapi bidrage til at blødgøre og muligvis reducere plakkens størrelse, hvilket kan mindske krumningen.

Klik ind og læs mere om behandling af skæv penis ved hjælp af ShockWave terapi.